Handels- og forretningsbetingelser

Virksomhedsoplysninger:

House of Oliver Twist A/S (Hermann Krüger’s Eftf. A/S) CVR: 49298218 Børstenbindervej 1 DK – 5230 Odense M. Tlf. +45 66 15 71 17 E-mail: info@oliver-twist.dk

Vilkår for brug af websitet

Læs venligst disse handels- og forretningsbetingelser omhyggeligt igennem, før du bruger www.oliver-twist.dk. Ved at besøge og anvende dette website, som ejes og drives af House of Oliver Twist A/S, accepterer du samtidig disse vilkår og betingelser. House of Oliver Twist A/S kan til enhver tid ændre disse vilkår og betingelser ved at opdatere denne tekst. Sådanne ændringer vil være bindende for dig som bruger. Du bør derfor regelmæssigt besøge websitet for at gennemgå de gældende betingelser, som du er bundet af.

Køb

Iht. dansk lovgivning skal du være minimum 18 år for at købe tobak. Når du bekræfter handelsbetingelserne ved køb i vores webshop: webshop.oliver-twist.dk, erklærer du på tro og love, at du er fyldt 18 år. Minimumskøb er 6 æsker Oliver Twist røgfri tobakspastiller af samme variant herefter kaldet 1 kolli. Alle priser på webshop.oliver-twist.dk er inklusiv dansk moms. Webshop.oliver-twist.dk sender kun til danske adresser. Vi sælger ikke produkter til udlandet igennem vores webshop.

Betaling

I webshoppen webshop.oliver-twist.dk kan du betale med følgende kort: Visa og MasterCard. Der pålægges intet betalingsgebyr. Betaling sker altid i DKK. Der kan desuden betales med Mobilepay. Når du handler på webshop.oliver-twist.dk kan du udelukkende benytte kreditkort udstedt i Danmark. Betalingstransaktioner leveres af DIBS by Nets, der er certificeret til at håndtere betalingsdata. DIBS by Nets sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken House of Oliver Twist A/S eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger. Betaling for din ordre bliver først trukket på dit kort, når varen afsendes.

Fragt & Forsendelse

Vi forsøger altid at behandle din ordre hurtigst muligt og senest indenfor 2 hverdage. Kolli sendes fragtfrit med DAO365 – du kan vælge hjemmelevering eller levering til en DAO-pakkeshop. Vi sender ikke til firmaadresser. Leveringstiden for leverancer med DAO365 er 2-4 hverdage. House of Oliver Twist A/S kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos DAO365. Du kan til enhver tid selv kontakte DAO ved problemer med levering via https://www.dao.as/om-dao/kontakt. I tilfælde af decideret udeblevne/bortkomne leverancer, fremsender vi naturligvis en ny leverance uden beregning. Hvis levering ikke er sket inden for 10 hverdage fra afsendelse, betragtes forsendelsen som bortkommen. Skriver du en forkert adresse i chek-out eller undlader oplysninger, der gør, at din pakke ikke kan leveres, så den bliver sendt retur til os, vil du komme til at hæfte for et ekspeditions- /fragtgebyr på kr. 50,-, hvis vi skal sende varen til dig igen. Det er din pligt som kunde at tjekke og sikre dig, at du har indtastet de korrekte oplysninger til brug for levering.

Fortrydelsesret

oliver-twist.dk yder fortrydelsesret i henhold til Lov om forbrugeraftaler som følger: Oliver Twist røgfri tobakspastiller er produkter beregnet til at anvendes i munden. Derfor anses de af sundhedsbeskyttelses- og hygiejnemæssige årsager ikke egnede til at blive returneret, da forseglingen kan brydes. Vores produkter har derudover begrænset holdbarhed. På produkter købt i webshoppen er der derfor INGEN FORTRYDELSESRET. Du kan læse forbrugeraftaleloven her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160666

Reklamationsret

Hvis du mener, at vores produkter ikke lever op til dine forventninger, kan du reklamere. Alle reklamationer skal ske inden for varens holdbarhedsdato iht. mærkningen på æskerne. Ved reklamation beder vi dig sende en e-mail til info@oliver-twist.dk og beskrive hvad reklamationen gælder. Du bedes oplyse det batch-nummer samt bedst før dato, som er printet på æsken. Hvis du har handlet på webshop.oliver-twist.dk skal du derudover oplyse fakturanummer og dato for købet. Er reklamationen berettiget kan du få erstatning. Har du handlet på web.oliver-twist.dk, kan du ifølge aftale med os vælge at modtage erstatningsvarer eller få dine penge retur. Hvis du ønsker pengene for dit køb retur, vil dit tilgodehavende blive tilbageført på det betalingskort, som er anvendt til købet. Har du købt dine æsker i en butik, sender vi dig erstatningsvare ifølge nærmere aftale med os. Vi henviser i øvrigt til Købelovens bestemmelser. Du kan læse Købeloven her: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142961   Websitet ejes og publiceres af: House of Oliver Twist A/S (Hermann Krügers Eftf. A/S) CVR: 49298218 Adresse: Børstenbindervej 1, DK – 5230 Odense M. Tlf.: +45 66 15 71 17 E-mail: info@oliver-twist.dk   Vores handels- og forretningsbetingelser er opdateret den 06.02.23